Back অপরাজিত (চলচ্চিত্র) Bengali/Bangla Aparajito Catalan Apus Weg ins Leben: Der Unbesiegbare German Ο ανίκητος (ταινία, 1956) Greek Aparajito English Aparajito Spanish آپاراجیتو Persian Voittamaton (vuoden 1956 elokuva) Finnish L'Invaincu French Aparajito Galician
| Den ubesejrede | |
|---|---|
 Smaran Ghosal som Apu i en scene fra filmen | |
| Overblik | |
| Originaltitel | অপরাজিত Ôporajito |
| Dansk titel | Den ubesejrede |
| Anden titel | Aparajito |
| Genre | Dramafilm, coming-of-age historie  |
| Instrueret af | Satyajit Ray |
| Manuskript af | Satyajit Ray |
| Medvirkende | Smaran Ghosal, Kanu Banerjee, Karuna Banerjee |
| Fotografering | Subrata Mitra |
| Klip | Dulal Dutta |
| Musik af | Ravi Shankar |
| Distributør | Merchant Ivory Productions, Netflix |
| Udgivelsesdato | 11. oktober 1956 (Indien) |
| Længde | 105 min. |
| Oprindelsesland | Indien |
| Sprog | Bangla |
| Nomineringer og priser | |
| Guldløven | |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
| i SFDb | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Den ubesejrede (bengalsk: অপরাজিত Ôporajito ; distribueret internationalt som Aparajito) er en indisk bengalsk-sproget dramafilm fra 1956, skrevet og instrueret af Satyajit Ray, som den anden film i Apu-trilogien. Den er en filmatisering af den første halvdel af Bibhutibhushan Bannerjees roman Aparajito[1] og begynder, hvor den forrige film Sangen om vejen (Pather Panchali, 1955) sluttede, hvor Apus familie flyttede til byen Varanasi, og fortæller om Apus liv fra barndom til ungdomsår på college.
Satyajit Ray havde ingen planer om at lave en efterfølger til Sangen om vejen, da han indspillede filmen, men filmens succes blandt kritiske og publikum fik ham imidlertid til at påbegynde arbejdet med Den ubesejrede.[2] I modsætning til den første film, hvor Ray forblev tro mod romanen handling, afveg han i Den ubesejrede flere steder fra romenen, herunder i skildringen af forholdet mellem Apu og hans mor. Som følge heraf blev filmen ikke modtaget godt i Indien; Ray udtalte senere herom, at "publikum i forstædernes publikum var chokerede over skildringen af mor og søn-forholdet, der er skarpt i modstrid med den konventionelle forestilling om gensidig sødme og hengivenhed".[3]
Modtagelsen af filmen uden for Indien var dog overvældende positiv. Filmen vandt 11 internationale priser, herunder Guldløven og kritikerprisen ved Filmfestivalen i Venedig, og blev den første film nogensinde, der vandt begge priser.[4] Flere filmkritikere roste filmen[5][6] Filmens succes fil Ray til at indspille endnu en film i trilogoen, Apus verden (Apur Sansar, 1959), der ligeledes modtog udbredt kritikerros, og som filmkritikeren Roger Ebert senere påpegede: "De tre film ... fejede toppriserne i Cannes, Venedig og London og skabte en ny filmidentitet for Indien – hvis produktive filmindustri traditionelt havde holdt sig inden for de snævre rammer for mystiske musikalske romancer. Aldrig før havde én mand haft så afgørende indflydelse på hans kulturs film.".[7]
Filmen modtog i 1967 Bodilprisen for Bedste ikke-europæiske film.
- ^ Robinson 2003, s. 94
- ^ Ray 2013, s. 63.
- ^ Ray 2013, s. 42.
- ^ Ray 2012, s. 168.
- ^ Das Gupta, Ranjan (2010). "I don't rank my films: Mrinal Sen". The Hindu. Hentet 20. september 2014.
- ^ Crowther, Bosley (29. april 1959). "The Screen: 'Aparajito'; Indian Movie Continues 'Pather Panchali' Story". The New York Times. Hentet 20. september 2014.
- ^ Ebert, Roger (4. marts 2001). "The Apu Trilogy". Hentet 24. september 2014.